Haverslev Kirke.
Haverslev kirke er en af de ældste kirker fra Valdemartidens store kirkebyggeri. Vi kan høre på navnet Haverslev med endelsen – lev, at byen er fra før Kristi fødsel, Haverslev kirke er fra ca. 1140, og ligger midt i sognet. Alle veje gennem sognet mødes ved kirken og grener sig igen ud derfra. Kirken blev i Middelalderen indviet til Sankt Laurentius. Den teglhængte bygning består af romansk kor og skib med sengotisk vesttårn og våbenhus ved nordsiden. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på en skråkantsokkel. Syddøren er tilmuret, mens norddøren, hvis overligger bæres af profilerede kragsten, er i brug, dog med fornyet vest karm. Et oprindeligt vindue i korgavlen er tilmuret, mens et i korets og to i skibets nordside er genåbnet i nyere tid. Våbenhuset er af kampesten og munkesten og uden enkeltheder, men antageligt nogenlunde samtidigt med tårnet. En fritrappe ved norsiden fører til en fladbuet dør i mellemstokværket, og de glatte kamløse gavle vender øst–vest. Tårnet er rejst af genanvendte granitkvadre og munkesten, og den brede gotiske spidsbue forbinder tårnets fladloftede underrum med skibet.

Kirken indre.
Oppe i tårnet hænger som kirkeklokke en nyere fra 1984 og den gamle fra 1526, hvorpå der står, at den er støbt af Las Klokkestøber, klokken bærer indskriften ”Gud til lov og Sct. Laurs til ære” som vidnesbyrd om, at kirken i Middelalderen var indvi et til Sankt Laurentius. På den indvendige side i et af skibets nordvinduer er afdækket et kalkmalet indviel seskors og en karvsnitroset. Skønt altertavlen er af gængs renæssancetype, er den først snedkereret i 1758 med initialer for Jørgen Mørch, Nørlund, og Margrethe Grotum Bergh. Kirken restaureres i 1977– 78. Kirkelige handlinger henlægges til missionshuset. Bl.a. får tårnet en tiltrængt restaurering, der bliver lagt nyt gulv inde i kirken og interiøret bliver malet. Altertavlen er en triptykon, malet i 2011 af Simon Aaen efter en stor renovering af Kirkerummet samme år, hvor Kurt Nedergaard satte de fine afstemte farver i kirkensrum.

I storfeltet på altertavlen findes Langfredagsmotivet med Jesus Korsfæstelse mellem de to røvere. I venstre sidefelt ses Jesu indtog i Jerusalem og i højre sidefelt ses et stærkt lys, som kan illustrere Jesus  opstandelse, som jo ingen så. Kalken er fra 1651 og malmstagerne fra nogenlunde samme tid. En granit sten i korets nordvæg med rund fordybning er muligvis en romansk olielampe. Døbefonten er fra slutningen af 1800–tallet og støbt i cement, og dåbsfadet er sydtysk fra omkring 1575 med fremstilling af bebudelsen. Den ret enkle prædikestol i højrenæssance med arkadefelter er fra ca. 1600. I skibet hænger der en ganske ejendommelig, blystøbt og forgyldt lysekrone i rokoko fra anden halvdel af 1700–tallet. På kirken nordvæg er ophængt et rokokoepitafium over Jørgen Mørch, Nørlund. Jørgen Mørch døde i 1758 efterlade hustru med to børn, tidligere bisat i en åben begravelse i tårnrummet. En kiste plade over Jørgen Mørch findes i Vesthimmerlands Museum, Aars. Ved kirkens nordside ligger samme pars gravsten.