a

Brorstrup & Haverslev

Om Haverslev

Haverslev er en mindre by i det centrale Himmerland med 798 indbyggere (2021) beliggende i Haverslev Sogn vest for E45 Nordjysk Motorvej, 3 km kilometer fra Rold Skovs vestlige udkant. Byen hører til Rebild Kommune og ligger i Region Nordjylland. Haverslev er beliggende 11 kilometer øst for Aars, 14 kilometer syd for Støvring, 11 kilometer vest for Arden og 10 km nord for Nørager (9610).

Haverslev har en strategisk god placering med til-og frakørsel til E45, samt rute 29 omfartsvejen ved Haverslev der har øst-vest forbindelse.

Byen er i positiv vækst pga. motorvejen der har medført nye erhvervsmuligheder i Industriparken, der byggemodnes og der bygges. Nye firmaer er på vej til Haverslev. De fleste af byens borgere pendler dagligt til de omkring liggende nabobyer, da der ikke er de store jobmuligheder i Haverslev. Byen har en folkeskole med tilhørende børnehave (Tuen) med fritidsordning. Himmerlandscentrets Idrætsefterskole har til huse i Haverslev, en fin og veldrevet efterskole som Haverslev er stolt af. H.I.F Haverslev Idrætsforening, KFUM Idrætsforening, Haverslev Hallen som forventes at blive udbygget med nye faciliteter i nærmeste fremtid, til Haverslev Idræts og Kulturcenter. Der arbejdes intens med at få et lægepraksis til byen og finde egnede lokaler dertil.

Byen har købmand, frisørsalon, kirke og sognehus, slagter delikatesse, Haverslev ÆldreCenter, Haverslev Borgerforening, Haverslev Petanque Klub, autoværksted, ALDI Centrallager, Gavlhuset med Hobby Forretning Circle-K tank, OK tank, flere fast food butikker, El-forretning, Lagersalg, Karl Molin tag og facader, lokale vognmænd, kommunens oplagsplads, mm.

Haverslev by består af den gamle bydel omkring kirken, nyere boligområder nord for byen Mølhøjvangen og det nye boligområde Amthoften som er under udstykning, byggegrunde der er klar til salg, Så man må sige der sker mange ting i Haverslev i øjeblikket. Haverslev Sogn er et lille sogn, som er et landbrugs område med ager-og kvægbrug, i fortiden var der mange større gårde som f.eks Haverslevgården og Kragelundgården med agerbrug og kvægbrug. Det har i de senere år ændret sig meget, så der i dag er mest agerbrug og kvægbrugene er blevet større på enkelte gårde, som følge deraf står mange avlsbygninger delvis tomme i dag i vores område.

Don't have an account?

Register

You don't have permission to register
X
Brorstrup & Haverslev